Skotsk Højlandskvæg er en meget gammel skotsk kødkvægs-race. I århundreder har store flokke græsset i barske om-

givelser i det skotske højland og på de skotske øer. Racen er den mest robuste af de ekstensive racer og trives bedst med at gå ude hele året.

De første Højlændere kom fra Skotland til Danmark sidst i 1950'erne. De Skotske Højlændere findes nu over hele landet, fordelt på 766 besætninger med i alt 5.248 renracede dyr. Skotsk Højlandskvæg tiltrækker sig stor opmærksomhed på grund af sit maleriske udseende. Men det er naturligvis andre egenskaber, der har gjort racen til en værdsat kødproducent.

Gennem århundreder har Skotterne avlet efter et godt og fredeligt temperament. Dette har været en nødvendighed for at kunne håndtere dyrene på de store åbne vidder. Skotsk Højlandskvæg er derfor i dag kendetegnet ved et godt og roligt temperament. Racen er meget robust og har en god sundhed. Den er kendt for at være nøjsom og god til at udnytte foderet, dette skal dog ikke tolkes, som at de ikke behøver tilskud af foder i vintermånederne. Dyrene trives godt på marginale jorder, hvor de holder krat og buske nede. De mange forskellige græsser og urter, samt den lidt højere slagtealder, er med til at give fortrinligt mørt kød, der er fedtfattigt og smager af noget.

Skotsk Højlandskvæg er berømt for sine lange flotte horn og langhårede pels. Takket være et hårlag med særdeles gode egenskaber til isolering mod kulde og regn er Skotsk Højlandskvæg naturligt tilpasset til at gå ude hele året rundt, men de kræver læ for vind og er mere skyggekrævende end andre racer. Fordi de går ude hele året, kræver de typisk også mere jord, da foldene ellers bliver trådt op og vil mangle tørre liggepladser i vintermånederne. I modsætning til andre racer forekommer Skotske Højlændere i mange farver – og ingen farve er mere rigtig en andre! De mest almindelige farver er rød og gul, men også sort, dun, brindle og hvid er almindeligt forekommende.